J nærværelse af kongen og Sveriges ledende mænd forsvarede Olaus Petri med stor dygtighed den reformerte tros lære mod Roms forfægtere. Han erklærede, at kirkefædrenes lære blot bør antages for saa vidt, som den var i harmoni med skriften; at troens væsentlige lære fremsættes i bibelen paa en klar, ligefrem maade, saa at alle mennesker kan forstaa den. Kristus siger: "Min lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte." (Joh. 7:16) Og Paulus erklærer, at dersom nogen prædikede noget andet evangelium end det, som han havde modtaget, saa vilde han blive en forbandelse. (Gal. 1:8) "Hvorledes", sagde reformatoren, "tør de andre vove at indføre dogmer efter deres eget behag og paatvinge dem som nødvendige til salighed?" De viste, at kirkens befalinger ikke var nogen kraft, naar de er i strid med Guds befalinger. Jdet han fastholdt protestanternes store princip, at "bibelen og bibelen alene" skal være regelen for tro og levnet, vandt han en sejr, som bevirkede, at kongen bestemte sig for den protestantiske tro, og som i virkeligheden grundlagde reformationen i Sverige.