William Miller havde ikke nogen sympathi med den indflydelse, der ledede til sværmeri. Han erkærede med Martil Luther, at enhver aand skulde prøves ved Guds ord: "Djævelen", sagde Miller, "har stor magt overnogle paa vor tid. Og hvorledes kan vi vide, hvad aand de er af? Bibelen svarer: "Af deres frugter skal J kjende dem."" "Der er mange aander udgaaede i verden, og vi har befaling til at prøve aanderne. Den aand, som ikke leder os til at leve tugtelig, gudelig og retfærdig i denne verden, er ikke Kristi aand. Jeg er mere og mere overbevist om, at satan har meget at gjøre i disse sværeste bevægelser." "Mange blandt os, som giver sig ud for at være fuldkommen helliggjorte, følger menneskers sagn og er tilsyneladende lige saa udvidende om sandheden som andre, der ikke bekjender sig til noget saadant." "Vildfarelsens aand leder os bort fra sandheden, men Guds aand leder os til sandheden. Men, siger man, et menneske kan være vildfarne og dog tænke, at han har sandheden. Hvad saa? Vi svarer: Aanden og ordet stemmer overens. Dersom et menneske dømmer sig selv efter Guds ord og finder en fuldkommen harmoni gjennem hele ordet, saa maa han antage, at han har sandheden. Men dersom han finder, at den aand, som leder ham, ikke er i harmoni med Guds ords og lovs hele retning, saa lad ham tage sig i agt, at han ikke bliver fangen i djælvelens snarer." "Jeg har ofte set større beviser paa sand fromhed i et venligt øje, en vaad kind eller et afbrudt ord ed at al den støj, som findes i kristenheden."