Efter Guds særlige anvisning, blev landet delt efter lodder. Efter at det var opdelt sådan, skulle ingen føle sig fri til, ej heller ud for et ønske om at ændre eller ønske om penge, at behandle sin besiddelse; han skulle heller ikke sælge sit land med mindre han var tvunget til at på grund af armod. Og uanset om han eller nogen af hans efterkommer, måtte ønske at købe det tilbage, og nogen havde købt det måtte han ikke nægte at sælge det. Og hvis den fattige mand ikke kunne løskøbe det for ham, og ikke kunne gøre det selv, skulle det vende tilbage til ham under jubelåret, og han fik privilegiet at vende tilbage til sin hjem igen og nyde det. Således skulle den fattige og uheldigt stillede altid få den samme chance sammen med deres dårligere stillede nabo.