Vi ville gerne have blevet der længere, og gik fra højde til højde, kom ind i beboelser, og talte med folk; men vi fik ikke tid eller kræfter til at gå længere. Da vi langsomt begav os ned af klippestien, ved siden af en brusende strøm, kunne vi undres hvor mange pilgrimsfødder der have betrådt den ujævne sti før os i håb om at finde tilflugt for deres undertrykkeres vrede, og vore hjerter steg op til Gud i bøn at den nærværende sandheds lys måtte nå efterkommer af dette længe forfulgte folk. Vi troede fast på at Gud vil åbne vejen, at han vil fjerne de forhindringer, der nu lukker lyset for dem. |