Hvis det var rigtigt af David at stille sin sult ved at spise af det brød, der kun var beregnet til helligt brug, så var det også rigtigt af disciplene at skaffe sig, hvad de behøvede ved at plukke aks på Sabbattens hellige timer. Desuden udførte præsterne mere arbejde i templet på sabbatsdagen end på ugens andre dage. Hvis det samme arbejde blev udført i verdsligt øjemed, ville det være syndigt; men præsterne arbejdede i Guds tjeneste. De udførte de ritualer, som pegede hen til Kristi forløsende kraft, og deres gerning var i overensstemmelse med Sabbattens betydning. Men nu var Kristus selv kommet. Ved at udrette Kristi gerning var disciplene beskæftigede med tjeneste for Gud, og det var rigtigt at gøre det, som var nødvendigt for at udføre dette arbejde, på sabbatsdagen.