Jesu liv kapitel 57. 375.     Fra side 523 i den engelske udgave.tilbage

Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv

Enten — eller
Kristi handlemåde over for denne unge mand er et skoleeksempel. Gud har givet os den leveregel, som enhver af hans tjenere skal følge. Den består i lydighed mod hans lov, ikke blot en lovmæssig lydighed, men en lydighed, som gennemtrænger vort liv og kommer til udtryk i vor personlighed. Gud har sin egen målestok for alle, der gerne vil høre til hans rige. Kun de, som vil være Kristi medarbejdere, kun de, som vil sige: Herre, alt hvad jeg har, og alt hvad jeg er, tilhører dig, vil blive anerkendt som Guds sønner og døtre. Alle bør overveje, hvad det betyder at ønske sig Himmelen og derpå vende sig bort på grund af de betingelser, der stilles. Tænk på, hvad det betyder at sige nej til Kristus. Rådsherren sagde: Nej, jeg kan ikke give dig alt! Siger vi det samme? Frelseren tilbyder os at være fælles med os om den gerning, Gud har givet os at gøre. Han tilbyder at bruge de midler, Gud har givet os, til at fremme sit arbejde på jorden. Kun på denne måde kan han frelse os.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.