Tvivleren Thomas
Da Jesus første gang mødtes med disciplene i salen ovenpå, var Thomas ikke sammen med dem. Han havde hørt de andres beretninger og fået rigeligt bevis for, at Jesus var opstået; men han var opfyldt af mørke tanker og vantro. Da han hørte disciplene fortælle om den opstandne Frelseres vidunderlige åbenbaringer, gjorde det ham kun endnu mere fortvivlet. Hvis Jesus virkelig var opstået fra de døde, kunne der ikke mere være noget håb om et jordisk rige i bogstavelig forstand. Det sårede hans forfængelighed at tænke på, at hans Mester havde åbenbaret sig for alle disciplene med undtagelse af ham. Det var hans faste beslutning ikke at ville tro, og i en hel uge rugede han over sin egen elendighed, som forekom endnu større sammenlignet med hans brødres håb og tro.