Disciplene skulle få den samme magt, som Jesus havde, til at helbrede „al sygdom og lidelse blandt folket.“ Ved i hans navn at helbrede legemets sygdomme skulle de vidne om hans magt til at helbrede sjælen. (Se Matt 9,6) Og nu blev der lovet dem en ny gave. Disciplene skulle prædike blandt andre folkeslag, og de ville modtage evne til at tale andre tungemål. Apostlene og deres medarbejdere var ulærde mænd, men ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen blev deres tale ren, enkel og præcis, både i ord og tonefald, hvad enten de talte deres eget eller et fremmed sprog.