Gud ødelægger ingen mennesker. Enhver som ødelægger, vil selv blive ødelagt. Enhver som kvæler samvittighedens advarsler, sår vantroens frø, og dette vil give sin visselige høst. Da Guds første advarsel blev afvist, såede den gamle Farao genstridighedens frø, og han høstede genstridighed. Gud tvang ikke Farao til at vantro. Vantroens frø, som han såede, gav en høst af sin slags. Således fortsatte hans modstand, indtil han så på sit ødelagte land, så på hans førstefødtes kolde og døde krop, og de førstefødte i hele hans hus og alle familier i hans rige, indtil havets vande lukkede sig over hans krigsheste, hans krigsvogne og hans krigsfolk. Hans historie er en frygtelig illustration på sandheden i ordene, at ”Hvad et menneske sår, skal det også høste.” Galaterne 6,7. Ville folk indse dette, vil de være forsigtige med den sæd de udsår.