De mennesker, som ønsker at blive gjort delagtige i de velsignelser, som følger med Frelserens midlertjeneste, bør ikke lade noget som helst hindre dem i at opnå den fuldkomne hellighed i gudsfrygt, som det er deres pligt at opnå. Den kostbare tid bør benyttes til alvorligt studium af sandhedens ord under bøn i stedet for at anvendes til forlystelser, til at pleje forfængeligheden eller tjene penge. Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, og da hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende.