Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 30. 294.     Fra side 385 i den engelske udgave.tilbage

Pavedømmets mål og hensigter!

Satans stadige bestræbelser går ud på at give en falsk fremstilling af Gud, af syndens væsen og af, hvor meget der i virkeligheden står på spil i den store strid. På denne måde forblindes menneskers sjæle, og Satan sikrer sig dem som sine hjælpere i kampen mod Gud. Ved en forvansket opfattelse af de guddommelige egenskaber kom hedningefolk til at tro, at menneskeofre var nødvendige for at sikre sig guddommens gunst, og der er forøvet frygtelige grusomheder under de forskellige former for afgudsdyrkelse. Den romerskkatolske kirke, som forener hedenskabets og kristendommens former og ligesom hedenskabet forvansker Guds væsen, har taget sin tilflugt til ikke mindre grusomme og oprørende metoder. I sin tid, hvor romerkirken havde overhøjheden, benyttede man torturinstrumenter for at tvinge mennesker til at godkende dens lære. Bålet ventede dem, der ikke ville bøje sig for dens krav. Der forøvedes myrderier efter en målestok, som aldrig vil blive kendt, før de åbenbares på dommens dag. Kirkens høje embedsmænd udgrundede ved deres herre Satans hjælp måder, hvorved man kunne forårsage de størst muligt pinsler uden dog at gøre ende på offerets liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.