Når mennesker bliver udsat for store fristelser og tilskyndes til at give efter for deres lyster, er der mange, der fortvivlet råber: »Jeg kan ikke sejre over ondskaben.« Sig til dem, at de kan og skal. De har måske lidt nederlag den ene gang efter den anden, men det behøver de ikke at blive ved med. De har ikke ret megen moralsk kraft, og syndige vaner har magten over dem. Deres løfter og deres beslutninger er intet værd. Tanken om deres brudte løfter svækker deres selvtillid og får dem til at føle, at Gud ikke vil have noget med dem at gøre. Men de behøver ikke at fortvivle.