Frelseren besvarede ikke disciplen es spørgsmål med det samme. Mens de stod og undrede sig over, at han ikke sagde noget, opsøgte de syge og lidende ham. Den store Læges stemme trængte ind i de døves ører. Med et ord og en let berøring åbnede han de blindes øjne, så de kunne se dagslyset, træerne og blomsterne og deres venners og Frelserens ansigt. Når hans røst lød i de døendes ører, rejste de sig sunde og raske. De besatte adlød ham, blev helbredt for deres vanvid og tilbad ham. De fattige bønder og arbejdere, som rabbinerne anså for urene, flokkedes om ham, og han talte det evige livs ord til dem. |