Kan du tvivle med Bibelens rige løfter for øje? Kan du tro, at Herren med strenghed vil hindre den arme synder i at komme til ham med sin anger, når synderen længes efter at vende tilbage og forsage sine synder? Bort med en sådan tanke! Intet kan skade din sjæl mere end at nære sådanne begreber om din himmelske Fader. Han hader synden, men han elsker synderen, og i Kristus gav han sig selv, for at alle, der vil, kan blive frelst og opnå evig salighed i herlighedens rige. Kunne han have brugt ømmere og kraftigere ord for at udtrykke sin kærlighed til os end dem, han har valgt? Han siger: "Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selvom de kunne glemme, jeg glemmer dig ej." Es. 49, 15. |