Menigheden lider af en svær åndelig sygdom. Dens lemmer er sårede af Djævelen, men de vil ikke se hen til Kristi Kors, således som Israeliterne så hen til Kobberslangen, for at de må leve. De har så meget versligt at beskæftige sig med, at de ikke har tid til at faste blikket på Korset på Golgata, så de kan se dets herlighed og erfare dets kraft. Om de nu og da har en anelse om den selvfornægtelse og selvopofrelse, der fordres af dem søger de at vende tankerne på noget andet, for desto snafere at glemme det. Herren kan ikke gøre sit folk til nyttige tjenere, sålænge de er uvillige til at opfylde de betingelser, han har nedlagt i sit ord.