Selv om Jesus havde advaret den spedalske, som blev renset, fra at omtale denne sag, så forkyndte han den alligevel alle vegne. Han tænkte, at det var Jesu tilbageholdenhed, som var årsag til, at han forlangte dette af ham, og han gik omkring og vidnede om den store læges underfulde kraft. Han forstod ikke, at enhver ny åbenbarelse af Jesus guddommelige kraft blot bevirkede, at ypperstepræsterne og de ældste mere fast besluttede at ødelægge ham. Den helbredte mand følte, at sundhedens gave var meget dyrebar. Det friske blod strømmede gennem hans årer og oplivede hele hans sjæl og legeme med nye og behagelige følelser. Han glædede sig ved manddommens fulde kraft og ved, at han var kommet tilbage til sin familie. Han syntes, at det var umuligt at undlade at granske hjerte at ære den Store Læge, som havde gjort ham sund.