Folket vurderede alle ting efter deres udvortes pragt. Efter hvert som guddyrkelsen var aftaget i kraft, var den tiltaget i pomp. Lærerne søgte at vinde respekt ved udvortes glans og pral. Jesu liv var en afgjort modsætning til alt dette. Hans liv var en fremstilling af det værdiløse ved det, som mennesker anså for at være af stor vigtighed i livet. Han besøgte ikke datidens skoler med deres ophøjen af det ubetydelige og deres foragt for det store; han fik sin uddannelse fra de kilder, som Gud havde bestemt: fra nyttigt arbejde, fra granskning i skriften, fra naturen og fra livets erfaringer disse Guds lærebøger, skulle af undervisning for alle, som har en villig hånd, et seende øje og et forstående hjerte.