Der eksisterer synder i menigheden som Gud hader, men man tør knapt røre ved dem, af frygt for at få fjender. Modstand har oprejst sig i menigheden til det tydelige vidnesbyrd. Nogle vil ikke frembære det. De ønsker at der kun skal siges glatte ting til dem. Og hvis enkeltpersoners fejl berøres, beklager de sig over strengheden, og viser sympati for dem der fejler. Da Akab blev spurgt af Elias: "Er du ham der giver Israel vanskeligheder?" er de parat til at se foragteligt og tvivlende på dem som frembærer det tydelige vidnesbyrd, og ligesom Akab overså den fejl som gjorde det nødvendigt for ham at dadle og irettesætte. Når menigheden forlader Gud foragter de det tydelige vidnesbyrd, og beklager sig over strenghed og hårdhed. Menighedens lunkne tilstand er et sørgeligt bevis.