Det nye testamente har ikke forandret Guds lov. Sabbatens hellighed, således som fremstilles i det fjerne bud, er ligeså urokkelig grundfæstet som Jehovas trone. Johannes skriver: "Hvo, som gør synd, begår og overtrædelse af loven, og synden er lovens overtrædelse. Og I ved, at han er åbenbaret, på det at han skulde borttage vore synder, og der er ikke synd i ham. Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder [overtræder loven], har ikke set ham, ej heller kendt ham." De, som gør fordring på at leve i forening med Kristus og være helliggjorte på samme tid, som de overtræder Guds lov, har vi ret til at måle med samme målestok, som den elskede disciple brugte. Han traf sammen med netop sådanne mennesker, som vi må komme i berørelse med. Han siger: "Mine børn, ingen forføre eder! Hvo, som gør retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er retfærdig. Hvo, som gør synd, er af djævelen; thi djævelen synder fra begyndelsen." Her taler apostlen med tydelige ord; thi han indså, at sagen fordrede det.