Kongen, som ikke havde noget imod at stille de fjendtlige forkæmperes styrke og skarpsindighed op mod hinanden, og som var glad for at få en lejlighed til at ydmyge de hovmodige munke, befalede katolikkerne at forsvare deres sag på grundlag af Bibelen. De vidste godt, at dette våben ikke ville være dem til stor nytte; fængsling, tortur og bål var våben, som de bedre forstod at bruge. Nu var der vendt om på situationen, og de var på nippet til at falde i den brønd, som de havde håbet at styrte Berquin i. I deres forlegenhed begyndte de at søge efter en udvej. |