Når modstanden vokser til hidtil uanede højder, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for de synes, at de selv er skyld i den opståede krise. Men deres samvittighed og Guds ord beroliger dem og forsikrer dem, at de har fulgt den rette vej, og skønt deres prøvelser ikke ophører, får de styrke til at bære dem. Striden bliver skærpet, men deres tro og tapperhed vokser med vanskelighederne. Deres vidnesbyrd lyder således: "Vi vover ikke at pille ved Guds ord eller fordreje hans hellige lov ved at kalde et bud væsentligt og et andet uvæsentligt, selv om vi derved kunne vinde verdens gunst. Den Herre, vi tjener, er i stand til at udfri os. Kristus har besejret de jordiske magter, og hvorfor skulle vi frygte en verden, som allerede er besejret?"