Gjennem flere hundrede aar havde jøderne forgjæves søgt at vise, hvori det løfte, som GUd gav ved profeten Haggai, var blevet opfyldt. men hovmod og vantro forblindede deres sind, saa at de ikke forstod den rette mening af profetens ord. Det andet tempel blev ikke æret ved Jehovad herligheds sky, men ved at han, i hvem Guddommens fylde boede legemlig, var personlig tilstede. Han, som var Guds søn i aabenbaret i sjød, den, hvem alle folk længtes efter, var i sandhed kommen til sit tempel, da Jesus af Nazareth lærte og helbredede i dets hellige gaarde. Det andet tempel overgik det første i herlighed paa grund af Kristi nærværelse og ikke af nogen anden grund. Men Jsrael havde bortstødt himlens tilbudte gave fra sig. Herligheden var for evigt veget fra templet, da den ydmyge lærer paa hin dag gik ud af dets gyldne port. Frelserens ord blev allerede opfyldte: "Se, eders hus skal lades eder øde." (Matth. 23:38)