J det sjette aarhundrede har pavemagten bleven fuldstændig stadfæstet. Dets trone var oprettet i den kejserlige stad, og biskoppen i Rom blev erklæret for hele menighedens overhoved. Hedenskabet var borttaget, og pavedømmet oprettet i stedet for. Dragen havde givet dyret "sin kraft og sin trone stor magt." (Aab 13:2 Se anhang anm 2) Og nu begyndte de 1260 aar af pavelig undertrykkelse, som er forudsagt i Daniels bog og Aabenbaringen. (Dan. 7:25; Aab 13:5-7) De kristne blev tvungne til enten at vise utroskab mod Gud og antage de pavelige ceremonier og den pavelyge gudsdyrkelse eller at hensmægte i fængsler og lide døden paa pinebænken, paa baalet eller skafottet. Nu blev Jesu opryldte: "Men J skal og forraades af forældre og brødre og frænder og venner, og de skal slaa nogle af eder ihjel; og J skal hades af alle for mit navns skyld." (Luk. 21:15,17) Forfølgen begyndte mod Herrens tro tjenere med større raseri end nogensinde tilforn, og verden blev en uhyre krigsmark. Gjennem flere hundrede aar fandt Kristi menighed tilflugt i ensomhed og paa hemmelige steder. Profeten siger: "Og kvinden flyede i ørkenen, hvor hun har et sted beredt af Gud, at de der skulde ernære hende tusende to hundrede og tresindstyve dage." (Aab 12:6)