Gjennem spiritismen viser satan sig som menneskets velgjører, der helbreder forlkets sygdomme og bekjender sig til at indføre et nyt og mere ophøjet religionsssystem; men paa samme tid virker han som en ødelægger. Hans fristelser leder mangfoldige til fordærvelse. Drukkenskab svækker forstanden; sanselige nydelser, strid og blodsudgydelse følger efter. Satan glæder sig ved krig; thi den opvækker sjælens værste lidenskaber og fører sine ofre ind i evigheden dyppede i forbrydelser og blod. Det er hans hensigt at opvække natioerne til krig mod hverandre, thi saaledes kan han bortvende folkets sind fra at berede sig til at bestaa paa Guds dag. |