Jesus forvandlede moderens sorg til glæde, da han gav hende sønnen tilbage; og dog blev denne unge mand kun hentet tilbage til dette jordiske liv for at udholde dets sorger, dets møje og farer, og så igen komme i dødens magt. Men Jesus trøster os i vor sorg over de døde med et budskab om evigt håb: „Jeg er den, … som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.“ „Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.“ |