Judas ræsonnerede, at hvis det var bestemt, at Jesus skulle korsfæstes, så ville det komme til at ske i alle tilfælde. Hans egen medvirken ved at forråde Frelseren ville ikke komme til at ændre noget. Hvis Jesus ikke skulle dø, ville det blot tvinge ham til at befri sig selv. I alle tilfælde ville Judas opnå noget ved sit forræderi. Han regnede med, at han havde gjort en god forretning ved at forråde sin Herre.