Dersom disse lærde mænd havde haft den mindste anelse om, at Jesus søgte at undervise dem, så ville de på ingen måde have givet ham opmærksomhed; men de smigrede sig selv med, at de meddelte ham kundskab, medens de i virkeligheden modtog undervisning fra ham. Lærerne lagde med forbavselse mærke til den unge fremmeds modne dømmekraft, indsigt og forstandige slutninger. De vidste, at han ikke var blevet undervist i rabbinernes skoler. Men selv om de havde tilbragt hele deres liv med at lære, så forstod han dog profeterne meget bedre end de. De var ikke alene forbavsede, men henrevede. Deres hjerter blev draget til ham i kærlighed. De indså, at denne forstandige galilæiske yngling besad ualmindelig dygtighed, og de ønskede at vinde ham for deres skoler, for at han kunne blive uddannet til en højere stilling og til at udføre et stort værk som Lærer i Israel. Disse mænd havde aldrig før lyttet til en så klar og overbevisende fortolkning af skriften angående den længe ventede Messias' komme og den virkelige hensigt med hans komme samt hans riges beskaffenhed. Intet under, at de forbavsedes over denne rolige, alvorsfulde ynglings forstand, idet han fremførte det profetiske ords store sandheder på en ydmyg og sagtmodig måde! Intet under, at deres hjerter blev mere bevægede, end den højeste veltalenhed nogensinde havde kunnet bevæge dem! De forstod ikke, at den yndling, som sad ved deres fødder, var en guddommelig fortolker af profetierne.