På grund af sin store nåde, bringer Herren ikke ulykker over jorden uden at han først advarer jordens befolkning. Profeten Amos siger: "Nej, Den Herre Herren gør intet uden først at have åbenbaret det for sine tjenere, profeterne." Am. 3,7. Da ugudeligheden hos menneskene før syndfloden fik Gud til at sende en vandflod over jorden, lod han dem først vide sin hensigt, for at de kunne få lejlighed til at omvende sig fra deres ondskab. I hundrede og tyve år genlød advarslen om omvendelse i deres ører, for at ikke Guds vrede skulle åbenbare sig i deres ødelæggelse. Men budskabet forekom dem at være tom snak, og de troede det ikke. De blev dristigere i deres ondskab, så de spottede Guds sendebud, gjorde nar af hans tryglen og endog beskyldte ham for vanskelig optræden. Hvordan tør nogen vove at træde op mod alle denne verdens store? Hvis Noas budskab var sandt, hvorfor kunne hele verden da ikke se det og tro det? En mands påstand imod tusindes klogskab! De ville ikke fæste lid til advarslen, og heller ikke søge ly i arken.