Satan angreb Kristus med sine største og snedigste fristelser, men han gik slagen ud af enhver kamp. Disse kampe blev udkæmpet for vor skyld, og disse sejre muliggjorde vor sejr. Kristus giver styrke til enhver der beder om hans hjælp. Intet menneske kan uden eget samtykke blive besejret af Satan. Fristeren har ikke magt til at beherske viljen eller tvinge sjælen til at synde. Han kan pine, men han kan ikke besmitte. Han kan forårsage stor smerte, men han kan ikke forurene. Kristus besejrede ham, og dette bør give alle Kristi disciple mod til mandigt at udkæmpe striden mod synden og Satan. |