I mange tilfælde blev denne djævelske proces gentaget til den yderste grænse for, hvad et menneske kunne udholde, indtil naturen opgav kampen, og den lidende bød døden velkommen, som en mild befrier. En sådan skæbne led romerkirkens modstandere. Til sine tilhængere havde den tugtemidler som piskning, udsultning og legemlig hårdhed under enhver tænkelig, modbydelig form. For at sikre sig Himmelens velbehag krænkede de bodfærdige Guds love ved at krænke naturens love. De lærte at sønderrive de bånd, som han har skabt til velsignelse og glæde for menneskets jordiske liv. Kirkegårdene rummer millioner af ofre, som tilbragte deres liv med forgæves bestræbelser for at underkue deres naturlige kærlighed og med at undertrykke enhver tanke eller følelse for deres medskabninger som en synd imod Gud.