Drankeren kan bruge sin tid til noget bedre. Han har fået betroet evner, som han kan bruge til at ære Gud og gøre godt i verden. Men hans medmennesker har stillet en fælde for ham og skaffet sig rigdom på hans bekostning. De har ført en luksustilværelse, mens de stakkels mennesker, som de har udplyndret, har levet i fattigdom og elendighed. Men Gud vil kræve det menneske til regnskab, som har været med til at sende drankeren i afgrunden. Himlens Herre er ikke uvidende om, hvad der er årsagen til, at folk begynder at drikke, og han ved også, hvordan det går til sidst. Han, der har omsorg for spurven og klæder græsset på marken, vil ikke forbigå dem, der er skabt i hans eget billede og købt med hans eget blod. Han vil ikke lade som ingenting, når han hører deres skrig. Gud lægger mærke til al denne ondskab, som er en af årsagerne til, at der bliver ved med at være kriminalitet og elendighed.