Paulus sagde: »Kristi kærlighed tvinger os.«2 Det var Kristi kærlighed, der gav ham kraft og fik ham til at holde ud. Hvis han følte, at han var ved at miste begejstringen et eneste øjeblik, rettede han blikket mod korset og bandt op om sit sinds lænder og fortsatte sin vandring på selvfornægtelsens vej. I sit arbejde for brødrene stolede han på den grænseløse kærlighed, som kom til udtryk i Kristi offer.