Vejen til Kristus kapitel 8. 107.     Fra side 73 i den engelske udgave.tilbage

Den kristne vækst

Da Kristus opfór til Himmelen, havde hans disciple stadig en følelse af hans nærværelse. Det var en personlig nærværelse, fuld af kærlighed og lys. Jesus, Frelseren, som havde vandret, talt og bedt med dem, som havde bragt håb og trøst til deres hjerte, var blevet taget til Himmelen, mens fredsbudskabet endnu var på hans læber. Lyden af hans stemme kom tilbage til dem, da en sky af engle tog imod ham: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt. 28, 20. Han opfór til Himmelen i menneskelig skikkelse. De vidste, at hans følelser var uforandrede, at han endnu kendte menneskehedens lidelser. Han frem bar sit eget dyrebare blods fortjenester for Gud og fremviste sine sårede hænder og fødder til minde om det offer, han havde bragt for sine forløste. De vidste, at han var opfaret til Himmelen for at berede en plads for dem, og at han ville komme igen og tage dem til sig.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.