I den første kristne Menighed blev Kristendommen forkyndt purt og rent. Dens læresætninger gaves ved Guddommelig åbenbarelse; dens forordninger var ublandede med menneskepåfund. Menigheden udviste Kristi sindelag og var yndig i sin enfoldighed. Dens Prydelse bestod i medlemmernes hellige grundsætninger og eksemplariske levnet. Store skarer blev vunden for Kristus, ikke ved ydre pragt eller lærdom, men ved Guds Kraft, som fulgte med ordets ligefremme forkyndelse. Men Menigheden er bleven fordærvet. Og nu er det mere nødvendigt end nogensinde før, at Prædikanterne er lysbærere.