Gæsterne gjorde bemærkninger angående vinens fortræffelige egenskaber, og man undersøgte omsider, hvorledes dette var gået til og fik en beretning af tjenerne om den underfulde gerning, som den unge galilæer havde udført. De forsamlede lyttede til denne beretning med stor forbavselse og udtrykte deres tvivl og forundring. Til sidst så de efter Jesus, for at de kunne bringe ham sin skyldige tak og få at vide, hvorledes han havde udført denne gerning og så underfuldt forvandlet vand til vin; men de kunne ikke finde ham. Han havde udført sit mirakel med værdig beskedenhed og var derpå i stilhed gået bort. |