Men det skønne billede af, hvad Jerusalem ville være blevet, dersom staden havde antaget Guds Søn, forsvinder for Frelserens syn, idet han erindrer, hvad den er under romernes åg, idet Guds mishag hviler over den, og den må forvente Guds retfærdige hævn. Han tager den sønderbrudte tråd af sin klage op, idet han siger: "Men nu er det skjult for dine øjne. Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig og indeslutte dig og trænge dig fra alle sider; og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede på din besøgelsestid." |