Idet Jesus vendte sig til farisæerne og spurgte dem, om det var tilladt at gøre godt eller ondt på sabbatsdagen, at frelse liv eller at slå ihjel, fremholdt han deres egne ugudelige hensigter for dem. De fulgte han overalt for at finde lejlighed til at anklage ham. De søgte efter hans liv med bittert had og ondskab, medens han frelste liv og bragte lykke til mange hjerter. Var det bedre at slå ihjel på sabbaten, således som de søgte at gøre, end at helbrede den syge, som han havde gjort? Var det mere retfærdigt at nære mord i hjertet på Guds hellige dag end at nære kærlighed til alle mennesker og at udvise den i barmhjertigheds-geringer?