Frelseren søgte ikke at forhindre de misfornøjede disciple fra at forlade ham. Men han vendte sig til de tolv, som han havde udvalgt, og sagde bedrøvet: "Vil I også gå bort?" Peter svarede ufortøvet, idet han spurgte: "Herre! til hvem skal vi gå hen? Du har det evige livs ord. Og vi er kommet til den tro og erkendelse, at du er Guds Hellige." Hvor betydningsfulde disse ord er: "Til hvem skal vi gå hen?" Israels lærere lod sig binde og lede af kolde skikke og former. Farisæerne og saddukæerne lå hele tiden i strid om læren om opstandelsen og andre punkter, som de var uenige om. Dersom de forlod Jesus, så kom de iblandt mennesker, som hang ved udvortes former og menneskebud, og som frem for alt andet søgte sin ære. Disciplene havde fået mere fred og glæde siden de havde taget imod Kristus, end i hele deres foregående liv. De havde set tilbage med forfærdelse på deres tidligere ligegyldighed og uretfærdighed. Hvorledes kunne de gå tilbage til dem, som havde hånet og forfulgt synderes ven, efter at deres øjne var blevet åbnet, så at de så jødernes ondskab og hykleri? Deres tro havde længe opholdt dem, idet de forventede Messias, og nu, da han var kommet, kunne de ikke vende sig bort fra ham til dem, som søgte efter hans liv, og som havde forfulgt dem, fordi de adlød ham.