Jakob frem bar sit vidnesbyrd beslutsomt – at Gud ville lade hedningene nyde alle jødernes privilegier. Helligånden fandt det bedst at ikke pålægge ceremoniloven på nyomvendte hedninge; og efter at have undersøgt sagen omhyggeligt, så apostlene og de ældste sagen i det samme lys, og deres tanker var som Guds Ånds tanker. Jakob havde sædet i det råd, og hans endelige beslutning var: "Derfor holder jeg på, at man ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender sig til Gud."