Den hårdhed som fangevogteren havde behandlet apostlene på, havde ikke vækket deres bitterhed, ellers havde de givet ham lov til at begå selvmord. Men deres hjerter var fyldt med Kristi kærlighed, og de havde ikke onde tanker mod deres forfølgere. Fangevogteren lagde sin sværd fra sig, og kaldte efter noget lys. Han skyndte sig til den indre fangecelle, og faldt ned foran Paulus og Silas, og bad om deres tilgivelse. Så bragte han dem frem til den åbne gård, og spurgte dem: "Herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?"