Midt i afgudsdyrkelsen, så Belsazzar en uindbudt gæsts blodløse hånd skrive ord på paladsets vægge, som glimtede af ild, - ord som den umådelige hær ikke kendte til, blev en varslende dom for den ny brødebetyngede afgudsdyrker. Den højrøstede latter blev tavs, og de rystede af en ubeskrivelig rædsel, idet deres øjne fæstnedes på væggen. Hvor der for få øjeblikke siden var løssluppen munterhed og blasfemiske vittigheder, kom der blegnende ansigter og angstskrig. Et vildt råb fra den afsindige konge lød ud over forsamlingen, hidkaldte nogen der kunne komme og læse skriften. De kloge mænd blev kaldt ind, men de mystiske bogstaver var fremmede for dem, ligesom for de andre.