Det nye Testamente har ikke forandret Guds lov. Helligheden ved det fjerde buds sabbat er lige så urokkeligt grundfæstet som Jehovas trone. Johannes skriver: "Enhver, der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud. Og I ved, at han åbenbaredes, for at han skulle bære synden, og der er ikke synd i ham. Enhver, der bliver i ham, synder ikke; enhver, der synder, har hverken set ham eller Ikendt ham." 1Joh. 3,4-6. De, som gør krav på at være i Kristus, at være helliggjorte, medens de lever i overtrædelse af Guds lov, har vi lov til at bedømme på samme måde, som den elskede discipel gjorde. Han stod over for netop sådan en klasse, som vi må møde. Han sagde: "Børnlille, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom Han er retfærdig. Den, der gør synd, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra begyndelsen." Vers 7-8. Her taler apostlen med tydelige ord, som han skønnede, at emnet krævede.