Medens han var indesluttet i fængsel blev Farao vred på to af sine betjente, den øverste mundskænk og de øverste bager, og de blev sat i det fængsel hvor Josef var bundet. "Og hærføreren beskikkede Josef, at være med dem, og han betjente dem; og de var nogle dage i forvaring." Josef gjorde sit liv nyttigt endogså i fængslet. Hans eksemplariske opførsel, ydmyge fremgangsmåde og troskab, skaffede ham tiltro hos alle i fængslet som havde noget at gøre med ham. Han bortødslede ikke sin tid med at klage og knurre over sine anklagers uretfærdighed, som havde berøvet ham hans frihed. En morgen, da Josef bragte spise til kongens betjente, mærkede han at de så meget bedrøvede ud. Han spurgte venligt: "Hvorfor ser I så ilde ud i dag? Og de sagde til ham: vi drømte en drøm, og her er ingen som kan udtyde den. Og Josef sagde til dem: høre ikke udtydninger Gud til? Fortæl mig det dog!" Da fortalte mundskænken Josef sin drøm, hvilken han udtydede således, at mundskænken ville atter komme i nåde hos kongen, og give Faraos bæger i hans hånd ligesom tidligere. Mundskænken var fornøjet med udtydningen, og hans sind blev straks lettet.