Jeg så, at nogle åndelig talt er ved at visne hen. De har i nogen tid været optaget af at tilse, at deres søskende befinder sig på dem rette vej at holde øje med enhver fejl for derved at komme i klammeri med andre. Og medens de gør dette, dvæler deres tanker ikke ved Gud eller ved himmelen ej heller ved sandheden, men netop hvor Satan ønsker ved denne eller hin blandt de andre. De forsømmer deres sjæle; sjældent indser de eller erkender deres fejl, for de har haft nok at gøre med at passe på andres fejl uden så meget som at kaste et blik på deres egne sjæle eller ransage deres egne hjerter. En andens klædedragt, hat eller frakke fængsler deres opmærksomhed. De må tale med denne eller hin og der er nok at dvæle ved i ugevis. Jeg så, at al den religion, enkelte stakkels sjæle har, består i at passe på andres klædedragt og handlinger og at finde noget at udsætte på dem. Medmindre de forandrer sig, vil der ikke blive nogen plads til dem i himmelen, for de ville finde fejl ved Herren selv.