Men da de undersøgte helligdomsspørgsmålet nærmere, fik de et klarere lys. De indså, at det var rigtigt af dem I at tro, at afslutningen af de 2300 dage i 1844 markerede et vigtigt vendepunkt. Men mens det var rigtigt, at den håbets og nådens dør, gennem hvilken menneskene i 1800 år havde haft adgang til Gud, blev lukket, blev der åbnet en anden dør, og menneskene fik tilbudt tilgivelse for deres synder takket være Kristi midlertjeneste i det allerhelligste. Et afsnit af hans tjeneste var ophørt for at blive afløst af et nyt afsnit. Der var stadig en "åben dør" til den himmelske helligdom, hvor Kristus forrettede tjeneste til gavn for synderen. |