Den store strid kapitel 37. 425.     Fra side 598 i den engelske udgave.tilbage

Skriften - vort sikre værn

De sandheder, som forkyndes tydeligst i Bibelen, er blevet indhyllet i tvivl og mørke af lærde mænd, som under foregivende af stor visdom hævder, at den hellige skrift har en mystisk, hemmelig og åndelig mening, som ikke fremgår af de ord, som er benyttet. Disse mænd er falske lærere. Det var til mænd af denne art at Jesus sagde: "I kender hverken skrifterne eller Guds kraft." Mark. 12, 24. Bibelens udtalelser bør forklares i overensstemmelse med deres ligefremme mening, medmindre der anvendes et symbol eller billede. Kristus har givet dette løfte: "Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud." Joh. 7, 17. Hvis menneskene blot ville tro på Bibelens ord, sådan som det står, og hvis der ikke var falske lærere, som vildledte og forvirrede deres sind, ville der ske noget, som ville gøre englene glade, og som ville føre tusinder og atter tusinder af dem, som nu vandrer i mørke, ind i Kristi fold.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.