Satan bundet
Nu indtræffer den begivenhed, som symboliseredes ved forsoningsdagens sidste højtidelige handling. Da tjenesten i det allerhelligste var fuldført og Israels synder var blevet fjemet fra helligdommen i kraft af syndofferets blod, blev Azazels buk fremstillet levende for Herren, og i menighedens nærværelse bekendte ypperstepræsten "alle israelitternes misgerninger og alle deres overtrædelser, alle deres synder" og lagde "dem på bukkens hoved." 3. Mos. 16,21. Når soningen i den himmelske helligdom er fuldbragt, bliver Guds folks synder i Guds, de himmelske engles og den frelste hærskares nærværelse på lignende måde lagt på Satan, som bliver kendt skyldig i alt det onde, som han har fået dem til at begå. Og ligesom Azazels buk blev sendt ud i ørkenen, bliver Satan forvist til jorden, en ubeboet og øde ørken.