Disciplene bar bleven fulde af forundring og forfærdelse, da Kristus forkyndte, at templet skulle ødelægges, og de ønskede mere fuldstændig at satte betydningen af hans ord. Penge, arbejde og bygningskunst havde man i over 40 aar rigelig benyttet for at forøge dets herlighed. Herodes den store havde ødslet baade romerske rigdomme og jødiske skatte paa det, og selv verdens kejser havde beriget det med sine gaver. Massive blokke af hvidt marmor af næsten fabelagtig størrelse, ført dertil fra Rom i denne hensigt, dannede en del af bygningen, og det var til disse disciple hendrog sin mesters opmærksomhed, da de sagde: "Se hvilke stene og hvilke bygninger!" (Mark. 13,1)