Disciplene havde betragtet Kristi død som en begivenhed, der aldeles omstyrtede deres haab, og dog var det netop denne begivenhed, som gjorde et evig fast. Paa samme tid, som den havde bragt dem i bitter skuffelse, var den det allerbedste bevis for, at deres tro havde været ret. Den samme begivenhed, som havde fyldt dem med sorg og fortvivelse, aabnede haabets dør for ethvert Adams barn, og paa den hvilede haabet om et tilkommende liv og evig salighed for alle Guds tro tjenere i alle tider.