Jesus undskylder ikke deres synder, men viser hen til deres anger og tro, og idet han fordrer, at de skal erholde syndsforladelse, opløfter han sine saarede hænder for Faderen og de hellige engle og siger: Jeg kjender dem ved navn. Jeg har tegnet dem paa begge hænder. "Ofte for Gud er en synderbrudt aand, et sønderbrudt og sønderstødt hjerte skal du, og Gud, ikke foragte." (Sal. 51:19.) Og han siger til sit folks anklager: "Herren true dig, satan! ja, Herren true dig, han, som udvælger Jerusalem; er ikke denne en brand, som er reddet af ilden?" (Sach. 3:2.) Deres navne er indskrevne i livets bog, og de er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil." (Aab. 3:4)